sikkerhed

Har du forsikret dig i tilfælde af arbejdsløshed og andre ulykker?

Livet er skønt, men det går ikke altid lige efter vores hoved. Uheld sker hele tiden, og nogle gange ender vi med at stå i en situation, der langt fra er optimal. Det er let at tænke, at du aldrig kommer til at få alvorlige problemer, at dårlige ting ikke vil ske for dig, men for andre.

Det er fristende at tænke sådan, fordi det virker mere trygt, men sandheden er, at vi alle oplever ulykker, og du er nødt til at planlægge efter denne realitet. Du har brug for at forsikre dig, så du er forberedt, når uheldet sker. Det hjælper ikke noget at overveje forsikring efter ulykken allerede er sket.

Der er dog mange forskellige former for forsikringer, og det er naturligvis ikke dem alle, der har relevans for dig. Forsikring af for eksempel en båd eller bil er afhængig af, at du faktisk ejer den slags ting. Her vil der kun blive fremhævet de forsikringer, som har relevans for alle.

Søger du efter det rette abonnement? Så se oversigten her.

A-kasse og fagforening

Det lyder måske sært at inkludere fagforeningerne og a-kasserne her, men medlemskab af disse er netop en forsikring for dig. Når du er medlem af en a-kasse, sikrer du dig muligheden for dagpenge i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs. Medlemskab af en fagforening betyder, at du sikrer dig hjælp og rådgivning i tilfælde af, at du har oplevet brud på din kontrakt og har brug for hjælp til at konfrontere din tidligere arbejdsgiver om det.

Derfor er det vigtigt, at du overvejer at melde dig ind i disse organisationer. Hvis ikke i en fagforening, så i det mindste i en a-kasse.

Indboforsikring

En indboforsikring er den forsikring, som hjælper dig med at erstatte ejendele. Du kan miste ting på utallige måder, og hvis du mister meget, kan det være svært selv at betale for erstatninger. Med en indboforsikring kan du få dækket nogle af udgifterne.

Når du har en indboforsikring kan du være dækket i tilfælde af forskellige ting. Først og fremmest sikres du mod indbrud – dette gælder som regel indbrud i din bolig, hvor dine ting bliver stjålet, men det kan også gælde, hvis for eksempel din cykel bliver stjålet fra gaden.

Derudover dækker din indboforsikring dig i tilfælde af brand og vandskader, og kan også dække ting som frostskader eller skader på ferierejser.

Ulykkesforsikring

Endnu en ekstremt vigtig forsikring, som du kraftigt bør overveje at anskaffe dig, er en ulykkesforsikring. Det er denne forsikring, der kan hjælpe dig, i tilfælde af, at du er ude for en ulykke, der gør dig invalid og dermed ude af stand til at arbejde og forsørge dig selv. Med en ulykkesforsikring sørger du dermed for, at du får udbetalt et beløb, som du kan leve for.

Ulykkesforsikringer kan også gælde i tilfælde af dødsfald. Hvis du dør i en ulykke, vil din familie få udbetalt nogle penge. Dette kan du vælge at få gjort, hvis du ønsker at sikre din familie økonomisk i tilfælde af, at du dør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *