Der findes efterhånden så mange forskellige forsikring og tillægsforsikring på markedet, at det er en jungle at finde rundt i. Det kan desuden være svært at finde frem til, hvilke forsikring der så egentligt er de vigtigste. Hvilke af de mange forskellige bør man vælge først og fremmest, og hvad dækker disse, mere populære forsikringer?
Ansvarsforsikring
En ansvarsforsikring dækker skader, som du forvolder på andre personer eller deres ejendele. Den dækker f.eks., hvis du er så uheldig at komme til at køre en cyklist ned i din bil, og cyklisten hermed dels får varige mén og cyklen også ødelægges.
Der er dog nogle restriktioner, hvad angår dækningsgraden af en ansvarsforsikring. Hvis vi tager eksemplet med bilulykken igen, så ville din ansvarsforsikring ikke dække, hvis du havde været spirituspåvirket, da ulykken fandt sted.
Ansvarsforsikringen dækker også andre personer i husstanden, og den vil dermed også dække, hvis dine børn kommer til at smadre en af naboens vinduer med en fodbold eller lignende uheld.
Ulykkesforsikring
En ulykkesforsikring dækker skader på dig selv eller dine børn, og den kan tilmed dække i tilfælde af dødsfald. Hvis du f.eks. kommer til skade i forbindelse med trafikuheld, fald i hjemmet, cykelstyrt og lignende, så dækker din ulykkesforsikring disse skader, hvis de medfører varige mén eller andre udgifter.
Der er dog en hel del tillægsforsikringer under den overordnede ulykkesforsikring, som kan være nødvendig for dig at tegne. Dette kan være aktuelt, hvis du f.eks. udøver ekstrem sport, går til boksning eller andre aktiviteter, som øger risikoen for, at du kommer ud for en ulykke.
Kaskoforsikring
En tredje og også meget udbredt forsikring er kaskoforsikringen. Det er forsikring, du tegner på din bil, og den dækker skader på din egen bil. Den er frivillig at tegne, og i nogle tilfælde kan det bedst betale sig at undlade at tegne kaskoforsikring på sin bil.
Det kommer meget an på, hvor meget din bil er værd i forhold til forsikringspræmien på din kasko.